NB: Denne side er historisk. Korets sidste aktivitet var 8. december 2019.

Kom og oplev glæden ved at synge sammen med andre.

 

Vi synger hver tirsdag kl. 19.00 i vores dejlige øvelokale på Dalgaard i Ullerslev under kyndig direktion af vores dirigent, Carsten Madsen.

Vi synger et par timer med indlagt kaffepause, så der er også plads til det sociale samvær.

Vi er piger i alle aldre og skulle du have lyst til at synge med os, så kom og vær med. Vi beder kun om,at du kan synge.

Vores repertoire er meget alsidigt. Vi er seriøse med det vi laver, og bliver ved til alle er sikre i stemmerne.

I årets løb deltager vi i forskellige arrangementer og giver også selv koncerter. Vi er medlem af Kor72, der giver os muligheder for at deltage i store arrangementer med andre kor og at deltage enkeltvis efter eget behov.

Læs mere om os rundt om på denne hjemmeside.

Som ny sanger kan du deltage 3 gange uden betaling for at finde ud af, om det er noget for dig, at synge i kor med os.